Hundens adfærd

Vi ser ikke alt.

Som uddannet adfærdsterapeut, har jeg gennem tiden studeret hundens adfærd indgående. Det har slået mig, at der er stor forskellighed i hundens adfærd, alt efter om den er sammen med sit menneske eller om den er sammen med artsfæller. Der er en gammel talemåde der siger at hunde kommer til at ligne deres ejer. Dette er ikke helt forkert, for tit kan man se en sammenligning i adfærd. En meget nervøs ejer har tit en meget nervøs hund, lige så vel som en meget selvsikker ejer ofte har en meget selvsikker hund. Så har vi alle dem midt i mellem. Vi kan også sagtens have en ejer, som normalt er selvsikker, men har fået en meget usikker hund, hvilket påvirker ejer i høj grad. Hvis det ikke havde påvirket ejer, er der store muligheder for at hunden ikke var blevet så usikker. Til gengæld har jeg sjældent set en meget usikker og nervøs ejer have en selvsikker hund.

Hvorfor er det sådan? Hvad er det der sker mellem ejer og hund?

Videnskaben er først lige begyndt at studere hunde og andre pattedyr mere indgående og ikke kun kigge på deres adfærd, men også hvad der foregår inde i deres krop. Vi skal bare altid huske at vi kun er i stand til at se det, som vores øjne er i stand til at opfatte. Vi kigger på hunden og synes at vi kan læse alt ud fra det, men sådan hænger det ikke sammen. Hunde kommunikerer langt mere end vi kan forestille os. Men lad mig frembringe et eksempel fra vores egen art som kan synliggøre hvad jeg taler om.

Vi kan forestille os vores egen mor eller far, eller børn, en kæreste, mand, kone eller en meget tæt ven. Dette er nogle vi kender godt og som kender os godt. Hvis vi befinder os i en situation hvor det er nødvendigt, stiltiende at stoppe en adfærd enten hos os selv eller nogen vi kender, hvor meget skal der så til? Som oftest ikke mere end et blik, et helt bestemt advarende blik er nærmest nok til at få en anden person til at tie stille eller os selv til at tie stille eller gå i stå. Sådan kan vi gøre og vi kan roligt regne med at hunde kan det samme.

Vi kan ikke nå at følge med i hvad hunden gør og hvordan, men når man, som jeg, har brugt meget tid sammen med mange hunde, så ved man at der foregår masser af kommunikation som ikke kan ses af os mennesker. Hunde er eminente til at læse kropssprog og alle mennesker og hunde viser hele tiden kropssprog. De fleste kender det med at tænke på at gå tur med hunden og så står hunden allerede ude i entréen og venter på en. Hvor ved den det fra? Kunne den læse tanken eller viste vores stille krop alligevel noget som fortalte hunden at vi overvejede at gå tur? Jeg er ret sikker på at vores øjne har fortalt hunden, hvad vi tænker på.

Hvorfor tror jeg det? Det gør jeg fordi jeg har været sammen med så mange mennesker og deres hunde for at observere hvad der sker mellem dem. Der sker rigtig meget og de fleste hunde holder langt mere øje med deres ejere end folk forestiller sig. Dette gælder også når de mødes med andre hunde i hundeskove eller til hundetræning, hvor de må være løse sammen. Hvis hunde og ejere ikke er så vant til dette, så bliver der holdt langt mere øje end hvis hunde og ejere er vant til det. Grunden til det er at ejere som er vant til dette, ikke holder særligt meget øje med deres hunde og derfor holder hundene heller ikke øje med dem.

Når ejere faktisk kommunikerer med deres hunde uden ord, tror mange at det er fordi hunden forstår hvad ejer siger. Det er ikke korrekt, da hunden aldrig kan lære at forstå det talte sprog. De kan lære bestemte lyde og opfange dem i en strøm af lyde.

Jeg er ret sikker på at der foregår en kommunikation mellem hunde, som vi hverken kan se eller høre. Det behøver vi heller ikke, men det er godt at have den viden i baghovedet, når vi ser en adfærd fra en hund, som ser umotiveret ud. Hunden foretager sig ikke noget umotiveret.

Hvis du vil vide noget om hundens adfærd så studer den sammen med andre hunde. Lad være med at analysere, men observer. Så vil du lære at det du tror, ofte viser sig ikke at være korrekt.

Der er måden som hunden kommunikerer med sine mennesker på og så er der måden som hunden kommunikerer med andre hunde på.

Jeg plejer at sige at den adfærd som du ikke ser, din hund udviser når den er sammen med andre hunde, er ikke naturlig adfærd, men indlært adfærd sammen med mennesket.

Er din hund eminent til at få dig til at få dårlig samvittighed, fordi den ser ulykkelig ud? Får det dig til at tale med den, nusse den, lege med den eller gå en tur med den? Så kan du roligt spørge dig selv om hvem der træner hvem. Har du nogensinde set din hund gå hen til en anden hund og sætte samme ulykkelige ansigt op? Hvis du har, virkede det så på den anden hund? Nej, vel! Det er ikke sådan en hund viser at den faktisk er ulykkelig, men sådan den har lært at få dig til at give den noget som den gerne vil have.

Det samme gælder hvis hunden er blevet forskrækket og har set sådan ud og du har givet den opmærksomhed (tale, berøring eller øjenkontakt) mens den så sådan ud. Så vil tendensen til at se sådan ud i en tilsvarende situation, forøges.

Det er derfor vigtigt at du tænker over hvornår og hvordan du giver din hund opmærksomhed for du får som regel hvad du beder om, fejlen er at du tit slet ikke ved, hvad du beder om.

Var denne artikel brugbar?

Relaterede artikler

1 kommentar

  1. Marianne Eskildsen Giudice

    Hej tusinde tak, hvor er det rigtigt hvad du skriver. Jeg har en hund der kommer fra hele to internater og har været kastebold fra ejer og forskellige pensionater, er blevet overfaldet af en cane Corso tæve som hvalp, så han er virkelig rædselslagen, når vi møder andre hunde eller cyklister eller løbere, og fordi han er rædselslagen, er jeg det også
    Skal nok prøve at tage den mere med ro for hans skyld

Skriv en kommentar