Følhopper: Passer vi godt nok på hoppen som leverer det ”perfekte føl ”

Vi er blevet rigtig gode til at passe godt på vores dyrebare rideheste. Vi betaler gerne for både hestemassør, kiropraktor, adfærdsterapeuter, KST osv. Alt der kan afhjælpe begrænsninger hos hesten.

Det er dejligt at vi gør brug af alle muligheder, for at hesten yder det maximale i samarbejde med rytteren.

Dog føler jeg at der mangler fokus på Følhoppen, som hver gang gør sit ypperste for at levere et sundt og dyrebart føl. Jeg oplever ofte stalde, hvor følhopperne bliver tilsidesat til fordel for ridehesten.

Dette kan der selvfølgelig være flere årsager til, men jeg mener at vi overser hoppens behov, som kan have lige så stor glæde af f.eks. massage el. KTS som ridehesten.

Vi som mennesker går mere og mere til behandlinger for at afhjælpe belastninger i forbindelse med graviditet, men især for at korrigere og afhjælpe gener efter fødslen.

Der er evidens for at blide behandlinger, kan hjælpe den belastede krop, til at yde bedst muligt under og især efter graviditeten. Blid massage og lign. er med til at aktivere det parasympatiske nervesystem, som udsender bla. hormoner som endorfiner, der virker smertestillende, kroppen afspænder, slapper af og udskiller affaldsstoffer.

Det samme gælder Den drægtige hoppe, hvor man dog skal være forsigtig, for ikke at påvirke nervesystemet til at udsende for mange hormoner, som kan resultere i for tidlig foling el at hoppen smider føllet.

Mit fokus ligger primært på Efter foling, hvor hoppen går og restituerer, samtidig med at passe sit føl på bedste vis. Så vil nogen sige at hesten er fantastisk til at restituere og den skal bare have tid. Fra naturens side er det også, langt hen af vejen, korrekt men somme tider er de rette betingelser ikke tilstede. F.eks. kan folingen tage længere tid end normalt og der kan være komplikationer, som at Føllet vender forkert eller er meget stort i forhold til hoppen.

En normal foling er en belastning for hoppens knogler, muskler og led. Især belastninger i og omkring bækkenet. Forstil dig nu at føllet ligger forkert og skal have dyrelægen til hjælp ved foling. Så sker der unormale træk/belastninger på knogler, muskler, ledbånd, overrivninger af væv, etc. da føllet ofte bliver trukket ud af hoppen. Ikke alle træk sker i forbindelse med hoppens naturlige veer osv. Der er bla. her, skader kan opstå. Og det er ikke altid let at spotte om hesten har fået skader, da hesten er mester i at skjule smerte.

Mange følhopper rides ikke, men går bare og gør det de er gode til, at lave føl, mens andre hopper bliver redet. Har set flere hopper, som bla. har svagt bækkenparti, med slappe el. spændte ledbånd i bagparten. Har set flere hopper med skæve el kippede bækkener, samt påvirkede lændehvirvler efter foling. Er man ikke opmærksom på dette og får det afhjulpet, forplanter det sig i hele hestens krop og medfører svære fysiske begrænsninger. Disse begrænsninger kan medføre en del smerte og grundet hestens fantastiske evne til at aflaste ved smertepåvirkning, vedligeholder hesten den uhensigtsmæssige skævhed. Den kan ikke råbe om hjælp.

Husk derfor på at holde vores dyrebare Følhopper sunde og raske, så de kan levere sunde og raske føl.

Hestemassør Mie Rasmussen

Var denne artikel brugbar?

Relaterede artikler

Skriv en kommentar